Hvad er Googles PageRank og hvordan udregnes PageRank?

PageRank er navnet på den linkanalyse-algoritme, som Sergey Brin og Larry (Lawrence) Page opfandt på Stanford University, og samtidig den formel4, som var bevæggrund for stiftelsen af Google.

Mange tror fejlagtigt, at PageRank ikke længere er en del af Googles algoritmer. Det er vigtigt at forstå, at PageRank er en af Googles grundstene og en hel essentiel del af Google.

I al sin enkelthed går formlen ud på at påsætte numeriske værdier til hyperlinks for på denne måde at måle en sides relative vigtighed. Med andre ord er PageRank en popularitetsalgoritme baseret på henvisningsanalyser.

Det var Larry selv, der lagde navn til formlen og deraf navnet PageRank. Det hedder dermed ikke PageRank, fordi værdien dækker over et website som helhed. PageRank akkumuleres på alle sider på et website, som Google har adgang til, og ikke på domæneniveau.

Dette tror mange desværre, og det er med til at gøre forståelsen af PageRank langt mere indviklet, end det i virkeligheden er. PageRank pålægges på sideniveau, og det betyder, at der ikke er noget, der hedder eksempelvis et PageRank-4-domæne. Det vil hedde et website med en forside, der har en PageRank på 4 – det er ikke selve domænet.

Formlen i dens oprindelige form deler vægten ligeligt mellem de links der findes på en side, uagtet om det er interne eller eksterne links. Har du eksempelvis 10 udgående links på en side, overfører hvert link 10% af den PageRank-værdi, du har mulighed for at overføre.

Hvordan udregnes PageRank?

Den linkværdi som en side kan videregive udregnes således: Værdi af PageRank + PageRank fra kilder x 0.85 / antal links på den pågældende side.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *