Hvad er et artikelkatalog?

Et artikelkatalog er et online katalog, hvor du kan tilmelde dine artikler. Meget ofte er disse kataloger imidlertid præget af meget dårligt skrevne artikler uden nogen form for substans. Idéen med artikelkataloger er sådan set god nok, desværre så spammere muligheden i dem, stort set fra barnsben af, hvilket har gjort at de alle dage har været oversvømmet med overoptimerede SEO-artikler med masser af udgående links.

Hvis du har rodet lidt med blackhat/grayhat SEO, har du sandsynligvis også allerede prøvet at autosubmitte artikler til hundredevis af artikelkataloger. Artiklerne behøves de fleste steder slet ikke at være unikke, og man kan slippe af sted med at poste autogenererede artikler.

Det vil sige artikler, der er sammenblandet på forskellige måder og hvor blot få ord er ændret, så de fremstår unikke. Denne slags artikler er forfærdelige at læse, men det er alligevel den slags, der præger langt størstedelen af de fleste artikelkataloger.

For en del år siden, da det stadig var muligt at finde kvalitetsartikler, var der en anden finesse ved artikelkatalogerne. Det skete nemlig ofte, at ens historier blev bragt på andre websites, som ønskede ”gratis indhold”. Her blev artiklerne ofte stående med links, og det var derfor en rigtig nem måde at tilrane sig en masse indgående links på.

Den dag i dag, er artikelkataloger noget du skal passe på med at bruge i dit linkbuilding-arbejde. De er i realiteten en slags offentligt tilgængelige splogs (Spamblogs).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *